Danmarks Patient Award

SundhedsParlamentet uddeler hvert år på Folkemødet to priser til patientforeninger – nemlig ’Årets Bedste Initiativ’ og ’Årets Ildsjæl’.

Danmarks Patient Award

Vinderne af prisen for Årets Bedste Initiativ blev i 2019 Gigtramte Børns Forældreforening for kampagnen “Vi løber for børn med gigt”. Årets Ildsjæl gik til Karen Heidelbach og Lasse Heidelbach for deres engagement i foreningen Organdonation, ja tak!

Læs om vinderne af Danmarks Patient Award 2019.

I 2018 gik prisen “Årets Bedste Initiativ” til Bente Julie Lasserre fra Stoftskifteforeningen. Prisen ‘Årets Bedste Initiativ’ gik til Parkinsonforeningen for projektet “Dans med parkinson”.

Læs om vinderne fra 2018.

Prisen ’Årets Bedste Initiativ’ gives til den patientforening, der gennem et særligt initiativ har fået skabt større kendskab til en sag, har fået flyttet holdninger eller har opnået et resultat til gavn for patientgruppen. Det kan være et projekt, hvor der er tænkt ud af boksen eller et projekt, hvor foreningen har opnået et stærkt resultat, som har styrket patientforeningens arbejde. Både store kampagner og små nålestiksaktiviteter tages i betragtning.

Prisen ’Årets Ildsjæl’ uddeles til en person fra en patientforening, som er en sand ildsjæl. Personen udviser særlig gejst og højt engagement i sit arbejde for at gøre en forskel for patienterne.

Indstil et initiativ eller en ildsjæl

Indstilling til Danmarks Patient Award 2020 er åben. Du kan indsende indstillinger frem til 1. april 2020.

Herefter vil dommerpanelet udpege tre nominerede inden for hver af de to kategorier “Årets Bedste Initiativ” og “Årets Ildsjæl”

Dommerpanelet består af: Liselott Blixt, sundhedsordfører, Dansk Folkeparti; Grete Christensen, formand, Dansk Sygeplejeråd; Morten Engsbye, chefkonsulent, Dansk Erhverv; Søren Keller, adm. direktør, Dagens Medicin; Jette Warrer Knudsen, redaktør, Helse; Laila Walther, direktør, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade.

Fra 1. maj - 31. maj kan du stemme på dine favoritter til priserne her på siden.

Vi glæder os til at overrække priserne i Sundhedsparlamentet på Folkemødet torsdag den 11. juni kl. 18.00.